Close

Gode råd

Tandpasta – hvilken tandpasta skal jeg bruge?
Der skal være fluor i, og den må ikke slibe for meget.
Næsten al tandpasta på markedet opfylder disse krav. Blot skal du være opmærksom på at helsekost-tandpasta som oftest ikke indeholder fluor og på at tandpasta beregnet for rygere næsten altid sliber for meget.
Tandtråd – husker du den?
Tandtråd bruges hver dag som en del af den almindelige rengøring af tænderne. Tandtråden gør rent der, hvor tandbørsten ikke kan komme.
Eftersyn – skal foretages regelmæssigt for at forebygge skader
En regelmæssig tandundersøgelse omfatter:

  • Check for huller
  • Check af eksisterende fyldninger
  • Check af mundhygiejne – belægninger og tandsten
  • Check af slimhinden for betændelse og forandringer
  • Check af tandkødslommer – paradentose
  • Vurdering af bid – slid og tænderskæren
  • Af og til rutinemæssig røntgenundersøgelse
  • Afpudsning af tænderne

Hertil kommer næsten altid en tandrensning, da stort set alle danner tandsten, som kan medvirke til sygdomme i tandkødet.

Fyldning – også kaldet en plombe
Bruges til at genopbygge en tand, der er lettere ødelagt, måske på grund af et cariesangreb. Der findes flere forskellige fyldningsmaterialer, de mest almindelige er plast og glasionomercement. I fortænder benyttes altid plast af kosmetiske årsager. I kindtænder benyttes i vore dage også næsten altid plast. I sjældne tilfælde benyttes stadig sølvamalgam, selvom dette materiale næsten er helt udfaset.

Glasionomercement er et plastlignende materiale, som benyttes i visse situationer, fx på utilgængelige steder, hvor der ikke er direkte slid på fyldningen, og renhold måske er vanskeligt. Fordelen er en lidt større tolerance overfor fugt under fremstilling, samt en permanent fluorafgivelse, som kan medvirke til, at risikoen for nye huller i kanten af fyldningen mindskes.

Sølvamalgam – et fyldningsmateriale
Under særlige omstændigheder kan sølvamalgam stadig anvendes til fyldninger i kindtænder.
Der er lavet mange undersøgelser af hvorvidt kviksølv fra amalgamfyldninger kan være skadeligt. Der er ikke enighed blandt forskerne om konklusionerne, men den almindelige forestilling om, at sølvamalgam er giftigt og skadeligt, må nok anses for at være stærkt overdrevet.
Plast – et fyldningsmateriale
Fordele: Er tandfarvet, således at fyldninger kan laves næsten usynligt. Plast fås i mange farvenuancer, så tandlægen kan efterligne den naturlige tandfarve. Plast indeholder ikke kviksølv.
Moderne plast til tandfyldninger er med hensyn til holdbarhed fuldt ud på højde med de gammeldags sølvamalgamfyldninger.
Ulemper: Af og til kan det være vanskeligt at opnå tilstrækkelig god kontakt til nabotænderne med plast. Det tager tid at lave en god plastfyldning.
Rodbehandling – behandling af en syg tandnerve
Når et cariesangreb er så dybt, at det involverer tandnerven, er det nødvendigt at rodbehandle tanden. Behandlingen går ud på at fjerne tandens dårlige nerve og lave en fyldning i roden, hvor nerven var. Rodbehandling medfører undertiden en senere misfarvning af tanden, og en rodbehandlet tand er lidt svagere end en tand med en levende nerve. Derfor må en rodbehandlet tand ofte have krone på på længere sigt.
Der er altid en lille risiko for at betændelsen i den dårlige nerve ikke helt forsvinder selv efter rodbehandling. En sådan betændelse kan opdages ved en røntgenoptagelse af tandens rod. Betændelsen skal så fjernes ved en operation, eller i værste fald må tanden trækkes ud.
Paradentose – de løse tænders sygdom
Paradentose opstår når der gennem længere tid er betændelse i tandkødet. Den kæbeknogle, som tanden sidder fast i, nedbrydes langsomt af betændelsen. Symptomerne opleves meget forskelligt og svinger fra ingen symptoner i starten af sygdommen til løse tænder og tandtab i slutfasen.
Fremskreden paradentose kan sjældent helbredes, men kan bremses og ofte helt standses ved hjælp af god mundhygiejne og hyppige tandrensning. Der findes kirurgiske metoder til paradentosebehandling, og visse medicinske behandlinger kan også hjælpe.
Bidfunktion – det drejer sig også om andet end tænder
Af og til kan der opstå problemer med biddet. Hvis tænderne ikke passer sammen det samme sted som musklerne eller kæbeleddet, kan det give symptomer i form af følsomme tænder, knækkede tænder, ømme/trætte ansigtsmuskler, spændingshovedpine og måske knækken eller knagen i kæbeleddene.
Tilstanden kan behandles med afslapningsøvelser, massage eller med en bidskinne til aflastning af biddet – ofte er det tilstrækkeligt at bruge bidskinnen når du sover.
Blegning – hvidere tænder
Misfarvede tænder kan bleges. Der findes flere forskellige systemer til tandblegning.
Enkelte misfarvede tænder bleges ved at lægge blegemiddel ind i tanden. Dette kan eventuelt være nødvendigt efter en rodbehandling.
Generel blegning af gule tænder kan klares ved hjælp af en blegeskinne, som fremstilles til tænderne efter et aftryk eller en digital scanning. Man sover med skinnen fyldt med blegemiddel i en periode på 1-3 uger. Vær opmærksom på at fyldninger i tænderne ikke altid bleges med, så fyldningerne skal måske skiftes efterfølgende for at opnå et rigtig pænt resultat.
Implantat – en kunstig tandrod
Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, der opereres ind i kæben, hvor den naturlige tandrod skulle have været. Den kunstige rod kan så bruges som fundament for en krone, bro eller protese. Implantater kan bruges til at erstatte enkelte mistede tænder eller et helt tandsæt.
Krone – når en fyldning ikke er tilstrækkeligt
En krone benyttes når en tand er så ødelagt, at der ikke kan laves en almindelig fyldning med et ordentligt resultat. Kronen omslutter tanden som en skal, i modsætning til en fyldning, der sidder fast inde i tanden. Kroner fremstilles i Zirkonium, guld/porcelæn.
En krone kan som regel laves på alle tænder, blot roden er i orden. Ved meget ødelagte tænder er det nødvendigt at rekonstruere en del af tanden inden den egentlige kronebehandling – en såkaldt “opbygning”.
Mistet tand – behandles efter omstændighederne
Hvis en tand helt mangler og der altså heller ikke er en brugbar rod, er der flere muligheder for behandling alt efter omstændighederne – knoglens tilstand, de øvrige tænder mm.:

  • Implantat
  • Bro
  • Delprotese
  • Helprotese
Røntgen – en skygge af sandheden
Rutinemæssige røntgenbilleder – også kaldet “bite-wings” – bruges bl.a. som et hjælpemiddel til at finde huller på steder, hvor de ellers er svære at opdage. Det kan være i mellemrum mellem tænderne eller fyldningskanter, hvor der ofte opstår caries. Desuden bruges røntgen til at diagnosticere betændelser i knogler og omkring rødder, samt som hjælpemiddel ved visse behandlinger.
Af og til er der behov for et større overblik. I sådanne tilfælde kan man benytte et “panorama røntgen”, som er et oversigtsbillede af begge kæber. På klinikken råder vi også over et sådant panorama-apparat.
Vi benytter på klinikken kun digitale systemer, som medfører, at vi kan nøjes med en lav stråledosis.